Linux

Hvad er Linux?
Linux er en monolitisk kerne udviklet i 1991 af finnen Linus Thorwalds. Linux er i dag verdens mest udbredte kerne til operativsystemer, efterfulgt af BSD-kernen. Linux er en Unix-clon og er kendt for sin absolutte stabilitet. Linux er bedst kendt for sin stabilitet på servere, og Linux driver 490 ud af verdens top 500 supercomputere. Linux har siden 1993 været parret med GNU-programmerne, som dermed har gjort Linux mere anvendelig for menig mand. Linux parret med GNU-projektets programmer kendes også som Linux distributioner. Den korrekte navngivelse af en Linux-distro vil være at bruge betegnelsen GNU/Linux, da Linux uden GNU-programpakken ikke vil være meget bevendt for begyndere. Et par af de mest kendte GNU/Linux distros er Debian GNU/Linux, Fedora GNU/Linux, OpenSUSE og Ubuntu. Disse distros bruges af millioner af mennesker verden over.

Her får du et par links til de nævnte GNU/Linux distros:
Debian GNU/Linux: http://debian.org 
Fedora GNU/Linux: https://getfedora.org/ 
OpenSUSE GNU/Linux: https://www.opensuse.org/ 
Ubuntu GNU/Linux: https://ubuntu.com  

Disse fire GNU/Linux distributioner er de fire mest udbredte distros anno 2021. Alle fire har deres egen berettigelse, og varierer meget i sværhedsgrad. Den distribution som er sværrest for begyndere at arbejde med er uden tvivl Debian GNU/Linux. Debian GNU/Linux kræver at du har et godt kendskab til Linux på forhånd, noget som ikke kan siges at være et krav hos de tre andre distros. Personligt kender jeg ikke Fedora GNU/Linux i det jeg aldrig har haft den installeret på mine computere. Jeg har prøvet Debian, OpenSUSE og Ubuntu. Nogle distros er bygget over andre, dette gælder således Fedora og Ubuntu. Fedora er baseret på Red Hat Linux, og er den frie udgave af dette system. Ubuntu er bygget over Debian, men har i dag arbejdet sig så langt væk fra sin moderdistro at man kan sige at Ubuntu er en selvstændig distro lige som Debian, Fedora og OpenSUSE. OpenSUSE baserer sig på SUSE Enterprice Linux, som er en distro der koster penge at bruge. Debian, Fedora, OpenSUSE og Ubuntu er alle fire fri software og koster ikke noget at hente og installere. 

På denne side vil jeg koncentrere mig om Ubuntu GNU/Linux, eller som udviklerne kalder den Ubuntu Linux. Ubuntu er et gratis operativsystem for x86_64 bit computere baseret på enten AMDs processorer eller Intels dito. Du kan hente Ubuntu via linket længere oppe. Når du henter Ubuntu, og du i forvejen bruger MS Windows 10, eller nyere, så skal du bruge et program ved navn Rufus. Dette program skal du bruge for at fremstille en USB-nøgle som du kan boote din computer op på. Hvordan du får Rufus til at brænde en ISO-fil med Ubuntu ud på en USB-nøgle vil fremgå af Rufus-programmets hjemmeside, hvor der findes en udmærket beskrivelse af selve processen med at fremstille nævnte nøgle. Her vil jeg gå ud fra at du allerede har fremstillet en USB-nøgle med Ubuntu-installeren på. For at bruge USB-nøglen skal du boote computeren op med den nøgle i din USB-port og bede computeren boote fra USB-drevet. Hvordan du booter din computer op via USB-drevet afhænger af hvilken computer du har. De fleste moderne computere kan boote via USB ved at finde computerens boot-menu. Denne menu finder du ved at taste enten F2, F9 eller F12 når du får BIOS opstartsbilledet. Enkelte computere kræver at du taster Esc-knappen for at frembringe boot-menuen. Når du har boot-menuen på skærmen vælger du at boote fra USB-drevet og taster Enter. Maskinen vil nu boote op fra USB-drevet og sende dig videre til Ubuntu-installeren. Maskinen vil vise dig en menu hvor der står Ubuntu øverst, og den taster du bare Enter til. Installeren vil nu søge din hardware igennem for at finde den hardware computeren indeholder, og indlæse de relevante drivere. Efter kort tid vil du blive mødt af selve installationsprogrammet, som viser sig midt i skærmbilledet. Her vælger du om du vil prøve Ubuntu eller Installere Ubuntu. Vælger du Prøv Ubuntu vil maskinen læse lidt mere og starte en live session, hvor du kan afprøve Ubuntu uden at installere den. Her vælger vi Installer Ubuntu ved at klikke med musen på knappen til højre. Nu skifter skærmbilledet til et punkt hvor du skal vælge sprog. Du vælger sprog ved at scrolle til venstre , hvor en række lande er listet. Her vælger du Dansk og klikken på Næste nederst til højre. Nu bliver du præsenteret for en side hvor du kan vælge om det skal være en minimal installation eller en normal installation. Vælg Normal installation og flyt blikket til nederste del af skærmbilledet. Her vælger du at installere 3-parts software, hvilket vil få Ubuntu til at installere Kodeks og drivere til dit grafikkort. Klik derefter på Næste. Her får du muligheden for at installere Ubuntu ved siden af Windows eller slette disken og installere Ubuntu alene. Her vælger vi at installere Ubuntu alene. Efter kort tid kommer der en advarsel op. Denne advarsel skal du bare klikke Ok til. Nu vil du blive bedt om at vælge hvilken tidszone du befinder dig i. Installeren skal her have valgt Europe Copenhagen på forhånd. Klik på Næste, og herefter kommer du til sidste punkt i installationen, hvor du skal skrive dit fulde navn, brugernavn og adgangskode. Her er det vigtigt at du husker den adgangskode du vælger, da du skal bruge den fremover til at logge ind på systemet. 

Nu kan du så bare sætte dig tilbage og afvente at installationen fuldføres, hvilket tager ca. tyve minutter på en moderne computer. 
Efter at installationen er færdig skal du genstarte computeren, fjerne USB-nøglen fra din USB-port og taste Enter. Nu vil maskinen genstarte, og efter et par minutter vil du blive mødt af et skærmbillede, hvor det navn du skrev under installationen er vist. Klik på navnet og skriv din adgangskode og tryk Enter. Efter et par sekunder vil du være inde på "skrivebordet". 
Ude til venstre i dit skærmbillede ser du en menu med en række punkter, ikoner som du kan trykke på. Men først kommer der en velkomst, hvor du skal klikke på et par punkter. Første punkt kan du bare klikke Spring over ved, her efter kommer der et par andre sider, hvor du bare klikker Næste, og til slut klikker du på Færdig øverst til højre i velkomsten. Det er nu tid at lære dig nye system af kende. 
Første ting du skal være opmærksom på, er at du ikke må være bange for at prøve systemet af. Du kan ikke ødelægge noget, for du har endnu ikke administrator-rettigheder. Linux er skruet sådan sammen, at før du kan lave ændringer til selve systemet skal du være logget ind som Root. Dette kan du under Ubuntu ikke gøre på desktoppen, at være root i Ubuntu kræver at du arbejder i en terminal, hvilket du vil lære om lidt.
Nederst til venstre i launcheren finder du et ikon hvor du kan åbne en side, hvor alle de installerede programmer vil komme frem. Klik på det ikon og brug musen til at finde frem til programmet Terminal, som du finder nederst i program-menuen. Højreklik på ikonet for Terminal og vælg "Føj til favoritter". Dette vil få terminalen til at dukke op som et punkt ude til venstre i launcheren. Klik på ikonet for terminalen og vent til der åbner en terminal øverst til venstre. I terminalen skriver du kommandoen "sudo su", uden anførselstegn. Nu vil du blive bedt om en adgangskode, som er den kode du skrev under installationen, og den samme kode som du loggede ind med. Du kan ikke se at du skriver noget i terminalen mens du taster koden, men din indtastning bliver registreret alligevel. Tast Enter når du har skrevet koden. Nu skifter terminalen til root-tilstand og afventer kommandoer.
Her er det vigtigt at du ikke er bange for systemet. Det er slet ikke så langhåret som du tror, men al begyndelse er svær. Nu skal vi have opdateret systemet, hvilket du gør ved at taste de kommandoer jeg viser dig, fremhævet med fed skrift her. For at opdatere systemet skriver du nu apt update og taster Enter. Systemet vil nu søge efter eventuelle opdateringer via Ubuntus sources.list. Når handlingen er udført vil der blive oplyst om hvor mange pakker der kan opdateres. Her skal vi så have opgraderet de pakker som er tilgængelige. Dette gør du med kommendoen apt full-upgrade -y og taster igen Enter. Nu begynder systemet at installere de pakker som apt update fandt frem til. Afvent at pakkerne bliver installeret. Nu skal vi så til at lege lidt mere med systemet. Vær ikke bange, jeg skal nok holde din hånd gennem processen.
Nederst til venstre i launcheren med de seks små firkanter klikker du dig frem til programmet Software og opdateringer. Start programmet så vi har noget at arbejde med. Når programmet er startet skal vi indstille din sources.list-fil. Den fil kommer du ikke til at arbejde med før meget senere, når du kender Ubuntu på administrator-niveau. Her skal du klikke på fane nummer to øverst i det program vi lige har åbnet. Klik i det tomme felt hvor der står Canonicalpartnere, så vi vælger at tilføje disse. Nu klikker du på fanen "Tilvalg for udviklere" og klik i den tomme boks, her står "ikke-frigivne opdateringer". Klik derpå på knappen Luk og vælg Genindlæs.Nu updaterer Ubuntu cashen, afvent denne proces og vend derpå tilbage til terminalen. I terminalen trykker du på piletasterne på dit tastatur og finder kommandoen apt update og trykker på Enter. Nu læser Ubuntu fra arkiverne for at se om der er nye opdateringer, afvent denne proces. Igen kører vi kommandoen apt full-upgrade -y og trykker på Enter. Nu installere Ubuntu de seneste opdateringer fra alle arkiverne, afvent igen installationen.

Nu kan du lukke terminalen ved at klikke på krydset i øverste højre hjørne. Og herfra er det bare at begynde at bruge Ubuntu som du ville bruge Windows. Ubuntu kommer default med browseren Firefox, som du finder øverst i launcheren. 
Senere vil jeg lære dig hvordan du opgradere Ubuntu til en helt ny version. Den version af Ubuntu du har hentet er version 21.04. Denne version udløber i næste måned. Det vil sige, at der kommer en ny version af systemet hvert halve år. Men det er ikke noget problem at opgradere din eksisterende udgave til den seneste nye. Gider du ikke opgradere systemet hver sjette måned kan du med fordel finde og installere Ubuntu 20.04 LTS, som er understøttet med opdateringer i fem år. Men mere om det en anden dag. Brug din nye installation flittigt og HUSK at du ikke kan ødelægge din installation som almindelig bruger, det vil sige så længe du arbejder uden for terminalen.